PLADELASERSKÆRING
Laserskæring er en fleksibel, økonomisk og attraktiv løsning, når det gælder fremstilling af emner i pladematerialer
• Ingen investering i klippe- eller stanseværktøj.
• Minimalt materialespild.
• Ingen påvirkning af materialet.
• Høj præcision +/- 0,1 mm.
• Mulighed for komplekse former.
• Økonomisk – også ved et mindre styktantal.
Vi tilbyder laserskæring i følgende materialer:
• Sort stål op til 25 mm.
• Rustfrit stål op til 20 mm.
• Aluminium op til 12 mm.
• Varmgalvaniseret plade op til 5 mm.
• Aluzink-plade op til 2 mm.
• Pladeformater på 1.500 x 3.000 mm.
Selve processen:
For at kunne laserskære et emne, kræves en dxf-fil, der udelukkende indeholder emnets kontur. Vi kan lave dxf-filen fra alle gængse tegningsformater, ligesom vi også kan give tilbud på at optegne emnet.
Under skæring af emner, kombineres laserstrålen med en skæregas under tryk:
Til almindelig sort stål anvendes oxygen. Oxygen er en aktiv gas, der reagerer under processen. Det giver en høj skærehastighed under bearbejdning af emnerne. Under denne aktive proces dannes der en oxideret hinde på skærefladen. Denne hinde skal efterfølgende fjernes inden maling af emnet. Læs mere om vores overfladebehandlinger her. Almindeligt stål kan også skæres med nitrogen, så der opnås helt rene skæreflader.
Til rustfrit stål anvendes nitrogen, der er en inaktiv gas. Det giver en noget lavere skærehastighed, men til gengæld er skærefladen helt ren. Gastrykket ved nitrogenskæring er desuden højere, hvilket gør, at skæring med nitrogen er dyrere pr. skæremeter.
TØV IKKE MED AT KONTAKTE OS
Har du spørgsmål angående pladelaserskæring eller har du brug for et tilbud, så tøv ikke med at kontakte os. Vi sidder klar til at vejlede og rådgive dig med at finde den helt rette løsning.